Gode, “sunde” og lækre cookies som kan laves lynhurtigt. Endnu en opskrift fra Emma Martiny’s kogebog “Herlig og Ærlig Mad”.

Du skal bruge:
2 modne bananer
2 spsk honning
2 spsk kokosolie
2 spsk peanutbutter
1 nip salt
150 g grovvalsede havregryn
100 g finvalsede havregryn
100 g mørk chokolade

Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 150 grader.
2. Mos bananerne sammen med honning, kokosolie, peanutbutter og salt, til der ikke er nogen klumper, og hæld det over i en skål.
3. Hak chokoladen groft, tilsæt det i skålen sammen med grov- og finvalsede havregryn, og bland det hele godt sammen.
4. Beklæd en bageplade med bagepapir, og form cookies af dejen med fingrene ved at tage en lille håndfuld fra skålen og trykke den flad på bagepladen. Dejen skal være klistret, men er den helt umulig at have med at gøre, kan du tilsætte ekstra havregryn.
5. Sæt dine cookies i ovnen i cirka 20 minutter, indtil de er helt gyldne og sprøde i bunden. Opbevar dem i en lufttæt beholder på køkkenbordet.

image_pdfPDFimage_printPrint opskriften

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Indtast dit navn her