De her boller er super nemme at lave, og så smager de rigtig godt! De bages bedst i en muffinform for at holde faconen, men kan sagtens bare bages som almindeligt.

Husk at disse boller bages over 2 dage!

(copyright Boligliv)

Du skal bruge:
15 g gær
6 dl vand
1 spsk. salt
1 spsk. honning
200 g havregryn
100 g fuldkornsflakes
50 g rosiner
50 g nødder, hakkede
ca. 400 g hvedemel
1 æg til pensling

 

Sådan gør du:
Dag 1:
1. Smuldr gæren i en skål, og hæld vandet heri. Rør, til gæren er opløst. Tilsæt salt og honning, og rør havregryn, fuldkornsflakes, rosiner og hakkede nødder i væsken.2. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen, og rør, til dejen er tyk som en tung grød. Dejen skal være våd og må endelig ikke blive for tør. Stil dejen tildækket i køleskabet til næste dag.
DAG 2:
1. Tag dejen ud af køleskabet. Lad den stå ca. 30 min. på køkkenbordet for at vågne. Fordel dejen med en ske i 16 muffinforme af silikone. Lad brødene hæve ca. 30 min.
2. Tænd ovnen på 200 grader varmluft (225 grader almindelig). Pensl brødene med sammenpisket æg, og bag dem i ovnen i ca. 15 min., til de er gyldne.TIP: Hvis du ikke har forme, så del dejen skødesløst i 16 stykker. Læg dem på en bageplade til hævning, og følg ellers fremgangsmåden.

DEL
Forrige artikelLight Chocolate Cake
Næste artikelKit Kat Kage

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Indtast dit navn her