Linsedej/ Mørdej er en rigtig god grunddej til fx. linser, medaljer eller tærter. Den kan opbevares på køl i 1 uge, eller på frost i 1-2 måneder.
Du skal bruge:
300 g hvedemel
175 g smør
75 g flormelis
1 æg
Sådan gør du:
- Ælt smør og halvdelen af melet sammen, til det har en grynet konsistens.
- Tilsæt flormelis og det sidste af melet. Tilsæt ægget, og ælt det hele sammen til det kun lige hænger sammen. Dejen må endelig ikke æltes for længe.
- Stil dejen på køl til du skal bruge den (eller minimum 1 times tid)
- Når dejen skal bruges, rulles den ud til en tykkelse på 3-4 mm på et melet bord.
Hvor længe den skal bage, afhænger af hvad den skal bruges til. Til medaljer, linser osv. skal du regne med 10-15 min ved 175 grader.